Danish Crown køber svensk pølseproducent

Ingemar Johansson i Sverige AB havde i 2019 en omsætning på cirka 230 millioner svenske kroner (169 millioner danske kroner) og beskæftigede i alt 47 ansatte. | Foto: Colourbox.
Ingemar Johansson i Sverige AB havde i 2019 en omsætning på cirka 230 millioner svenske kroner (169 millioner danske kroner) og beskæftigede i alt 47 ansatte. | Foto: Colourbox.

Danish Crowns svenske selskab KLS Ugglarps køber charcuteriselskabet Ingemar Johansson i Sverige AB. KLS Ugglarps styrker dermed sin position inden for pølser og andre forædlede produkter på det svenske marked.

Danish Crown forstærker sin position i Sverige og køber virksomheden Ingemar Johansson, der blandt andet producerer pølser og sylte.

- Det er en hjørnesten i vores langsigtede strategi at vokse i segmentet for højt forædlede produkter, så vi ser frem til at kunne integrere Ingemar Johanssons kvalitetsprodukter i vores allerede brede sortiment inden for charcuteri, siger Jonas Tunestål, administrerende direktør for KLS Ugglarps.

Ingemar Johansson i Sverige AB blev grundlagt i 1950'erne og producerer charcuteri med fokus på svensk madtradition og svenske råvarer.

- Vores virksomhed går ind i en meget spændende periode. Det var helt afgørende for os at kunne overdrage Ingemar Johansson i Sverige AB til en virksomhed, der arbejder langsigtet, siger Stig Hansson, bestyrelsesformand og medejer af Ingemar Johansson i Sverige AB.

En strategisk investering

Købet af Ingemar Johansson i Sverige AB ligger i tråd med Danish Crowns 4WD-strategi, hvor der er fokus på at supplere Danish Crowns position inden for slagtning af grise og kreaturer med nye aktiviteter inden for forarbejdning og forædling.

- KLS Ugglarps udvikler sig meget fornuftigt og fremstår i dag som markedsleder på det svenske marked. Vi har gennem årene købt flere mindre virksomheder i Sverige inden for forædling og med succes integreret dem i det eksisterende setup. Vores svenske organisation har både evnerne og ressourcerne til at fortsætte i det spor, så der er absolut perspektiv i købet af Ingemar Johansson AB, siger Jais Valeur, administrerende direktør i Danish Crown.

Købet af Ingemar Johansson i Sverige AB er godkendt af de svenske konkurrencemyndigheder.

Ingemar Johansson i Sverige AB

Ingemar Johansson i Sverige AB er et charcuteriselskab i Göteborg, der hovedsageligt producerer klassisk charcuteri som falu-pølse og sylte. Ingemar Johansson i Sverige AB havde i 2019 en omsætning på cirka 230 millioner svenske kroner (169 millioner danske kroner) og 47 ansatte.

KLS Ugglarps

KLS Ugglarps er førende inden for svensk kødproduktion med fire slagterier og to forædlingsfabrikker i det sydlige Sverige. KLS Ugglarps havde i det seneste regnskabsår en omsætning på godt 6 milliarder svenske kroner (4,4 milliarder danske kroner) og har omkring 1.500 ansatte.

Få de seneste nyheder fra AgriNews i indbakken

Mest læste | virksomhedsstof

Nyhedsoverblik

SENESTE NYT

42249.jpg
Seges-udviklingschef om grøn EU-bølge: - En mulighed, ikke en trussel
42301.JPG
Hvedeprisen fastholder brud i opadgående retning
42299.JPG
Korrektion på afgrødemarkedet
42267.jpg
Fremstillingsprisen bekymrer hos køerne
42304.jpg
DBC Invest tager tilløb til travle tider i 2021
42253.jpg
Kongres om klima, digitalisering og strategi
42292.jpg
Regeringen spillede ud med 3,8 milliarder til minkavlerne
42289.jpg
Første gang: Kina finder Covid-19 tilfælde på kyllingefabrik
42291.jpg
Amerikansk landbrugsgigant henter forretningsmogul til bestyrelsen
42276.png
Bank: Rapporter om nye udbrud af ASF i Kina

Mest læste i dag

DBC Invest tager tilløb til travle tider i 2021
- En mulighed, ikke en trussel
Udledning skal ned med yderligere 15.000 tons
Der er bred enighed om målet, men ikke midlet
Uddannelse er en del af den grønne omstilling
Regeringen spillede ud med 3,8 milliarder til minkavlerne
Nyt dansk projekt skal skabe grøn ammoniak
Nykredit har stor succes med grøn maskinfinansiering
Nu skal miljøministeren i samråd
- Vi gør klar til at tage hul på næste strategiske fase

Mest læste 7 dage

Rema 1000 og Schulstad sløjfer hver anden levering med lastbil
Der er bred enighed om målet, men ikke midlet
Maskingrossist opkøbt
Hun skal stå i spidsen for varerne i Danmarks nye lavprissupermarked
Circle K lancerer grønt brændstof til tung transport
BASF skal producere medicinalkasser af genanvendt plast til Covid-19-vaccine
Nykredit har stor succes med grøn maskinfinansiering
Tidligere zoo-direktør bliver formand for Den Danske Naturfond
Vestager afviser EU-forklaring om minkkompensation
Arla Foods vil fordoble onlinesalg af mejeriprodukter