Projekt peger på klimapotentiale i gylle

- Det er et ønskescenarie, at vi relativt nemt kan øge reduktionen af landbrugets udledning af drivhusgasser samtidig med, at vi producerer mere klimavenlig energi af gyllen, lyder det i en kommentar fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) til projektets resultater. Arkivfoto
- Det er et ønskescenarie, at vi relativt nemt kan øge reduktionen af landbrugets udledning af drivhusgasser samtidig med, at vi producerer mere klimavenlig energi af gyllen, lyder det i en kommentar fra fødevareminister Rasmus Prehn (S) til projektets resultater. Arkivfoto

Hyppigere tømning af gylle i svinestalde kan give en væsentlig gevinst for klimaet og økonomien. 405 landbrugere og 28 biogasanlæg har bidraget til resultater, som fødevareministeren kalder vigtige.

Hvis landbruger trækker propperne i gyllekanalerne oftere end i dag, og sender gyllen afsted til et biogasanlæg, kan den årlige udledning af drivhusgasser fra en række danske svinestalde, som leverer gylle til biogasanlæg, potentielt reduceres med op til 35 procent fra den enkelte stald.

Sådan lyder en af konklusionerne i et tre-årigt projekt, hvori 405 landbrugere og 28 biogasanlæg har kortlagt mulighederne, barrierer og fordelene ved at reducere den tid, som gyllen ligger i svinestaldene inden, den når biogasanlæggene.

- Landbruget står for en stor del af Danmarks CO2-udledning, så skal vi være ambitiøse på klimaets vegne, skal vi se på, hvordan vi kan få udledningen ned. De her resultater giver os og landbrugerne vigtig viden om, at der er et stort potentiale at hente ved at sende gyllen hyppigere fra stalden til biogasanlæg, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S).

Projektet har vist, at det er muligt at reducere den tid, hvor gyllen opbevares i svinestaldene, fra i gennemsnit 15 til 10 dage. Det er godt for klimaet, da man herved undgår, at gyllen ligger unødigt længe i staldene og udleder drivhusgasser til atmosfæren.

Økonomisk potentiale

Desuden peger resultaterne på, at biogasanlæggene både kan producere mere klimavenlig energi og lave en god forretning ud af at få gyllen hurtigere ind fra staldene.

Friskheden af gyllen betyder også, at biogasanlæggene kan producere mere energi ud af den samme mængde. 

Dette skyldes, at hyppig udslusning forsinker omsætningen til metan af det organiske materiale i gyllen, hvorved gaspotentialet bevares bedre. Den mere friske gylle har således et højere gaspotentiale, og der kan omsættes en større del af materialet på biogasanlægget, fremfor at omsætningen sker i stalden, hvor metanen ikke kan udnyttes.

- Det er et ønskescenarie, at vi relativt nemt kan øge reduktionen af landbrugets udledning af drivhusgasser samtidig med, at vi producerer mere klimavenlig energi af gyllen. Derfor synes jeg, at projektets resultater er meget spændende, siger Rasmus Prehn (S).

Omkostninger

Den gennemsnitlige omkostning for landbrugere er cirka 180 kroner pr. reduceret ton CO2, hvilket gør det til et relativt billigt virkemiddel. Der er dog variation i omkostningen.

Udgifterne går blandt andet til at øget arbejdstid.

Det anbefales i rapporten, at biogasanlæggene og landbrugerne drøfter, hvordan den økonomiske gevinst kan fordeles, da det er landbrugerne, som vil bære udgifterne til hyppig udslusning og biogasanlæggene, der får den økonomiske gevinst.

I 2018 udgjorde landbrugssektoren 23 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Håndteringen af svinegylle udgør cirka 10 procent af landbrugssektorens samlede udledning (eksklusiv kulstoflagring).

PlanEnergi har udført projektet i samarbejde med Byggeri & Teknik I/S, SvineRådgivningen, Aarhus Universitet og Norlys.

Få de seneste nyheder fra AgriNews i indbakken

Mest læste | Teknologi

Nyhedsoverblik

SENESTE NYT

Siden august måned og især hen over de seneste måneder er prisforskellen mellem gammel og ny høst for rapsfrø eskaleret. Således koster gammel høst rapsfrø nu 87 euro mere end ny høst. Til sammenligning lød prisforskellen på kun 10 euro for syv måneder siden.
Stor prisforskel mellem gammel og ny høst af rapsfrø
45025.jpg
Er rapsprisen for høj eller er hvedeprisen for lav?
45023.jpg
Dansk aktiemarked i ny nedtrend
45014.jpg
Ny undersøgelse: Brasilien brødføder cirka 10 procent af verdens befolkning
45010.jpg
Flere danske tilfælde: Fugleinfluenza fundet ved Ringsted og på Bornholm
44975.jpg
Smitten spreder sig: ASF bekræftet i Frankfurt
44969.jpg
Annus horribilis: Ølsalget på britiske pubs er det laveste i et århundrede
44952.jpg
Grønt nyt på hylderne: Irma sælger salat fra vertikalt landbrug
44947.jpg
Tabte 20 millioner på bundlinjen: Alligevel leverer svineproducent kæmpe overskud igen
44914.JPG
Hvedeprisen korrigerer ned

Mest læste i dag

Alligevel leverer svineproducent kæmpe overskud igen
Dansk aktiemarked i ny nedtrend
Brasilien brødføder cirka 10 procent af verdens befolkning
Trimning bar frugt i landboforening
ASF bekræftet i Frankfurt
TBS Maskinpower ansætter ny salgschef
Rema 1000 havregryn og mel bliver 100 procent dansk
Gode eksporttal
Frøfirma i voldsom vækst
Den spanske regering beordrer alt kvæg på omdiskuteret skib aflivet

Mest læste 7 dage

Rema 1000 havregryn og mel bliver 100 procent dansk
Den spanske regering beordrer alt kvæg på omdiskuteret skib aflivet
Frøfirma i voldsom vækst
Irma sælger salat fra vertikalt landbrug
Alligevel leverer svineproducent kæmpe overskud igen
Nye ansigter i Danish Agros bestyrelse
Kendt brancheprofil bliver fabrikschef på slagteriet i Herning
TBS Maskinpower ansætter ny salgschef
Beyond Meat oplever sænket væksthastighed
Direktør i Dyrenes Beskyttelse er arkitekt for dyrevelfærdens nye paraplyorganisation