Teknologisk Institut vil bekæmpe ukrudt med droner

Teknologisk Institut har sammen med Syddansk Universitet, Itelligence og Nygaard-AgroConsult sat sig for at udvikle en drone med en intelligent ukrudtsstryger – også kaldet 'weed wiper' – der kan foretage stedsspecifik bekæmpelse af ukrudt. | Foto: Teknologisk Institut.
Teknologisk Institut har sammen med Syddansk Universitet, Itelligence og Nygaard-AgroConsult sat sig for at udvikle en drone med en intelligent ukrudtsstryger – også kaldet 'weed wiper' – der kan foretage stedsspecifik bekæmpelse af ukrudt. | Foto: Teknologisk Institut.

Ifølge Teknologisk Institut kan man opnå både miljø- og bundlinjebesparelser, hvis man bruger dronen som værktøj til bekæmpelse af ukrudt.

 

Bjørneklo er en invasiv planteart, der fortrænger andre arter og påvirker biodiversiteten i negativ retning. Samtidig indeholder den en giftig plantesaft, som kan forårsage alvorlige forbrændinger. Derfor har man prøvet alt, lige fra opgravning til græssende får, for at komme den invasive kæmpebjørneklo til livs. 

Men en drone med et værktøj monteret kan være vejen frem. I hvert fald hvis man spørger Mathias Flindt, der er droneekspert og en af hjernerne bag et igangværende, innovativt forskningsprojekt på Teknologisk Institut.

- Vi arbejder på at få gjort dronerne til et værktøj. Hvor man tidligere har brugt meget energi på at samle data ind, så vil vi gerne bruge dronen som et værktøj, der reagerer på baggrund af de indsamlede data. På den måde lukker vi cirklen, siger han.

Ved hjælp af kamerateknologi og kunstig intelligens - som er en del af værktøjet – kan en drone identificere bjørnekloen og flyve ned mod den, hvorefter dronen med ukrudtsstrygeren påtrykker et middel, som vil bekæmpe planten.

- På den her måde laver vi en bekæmpelse, hvor det kun er bjørnekloen, der bliver ramt af midlet. Ved en art- og stedsspecifik bekæmpelse undgår vi ligeledes at påvirke den øvrige fauna, der er bjørnekloens naturlige fjender, fortæller Morten Nygaard fra Nygaard-AgroConsult.

Dronen bruger kunstig intelligens til at identificere ukrudt i marken. | Foto: Teknologisk Institut.

Et potentiale med mindre kemi

Ifølge en ny analyse foretaget af Teknologisk Institut er der potentiale for, at dronen fra luften kan bidrage til udbygningen af teknologien i landbruget. Værktøjsdronen med ukrudtsstrygeren kan således hjælpe landbruget med at holde bestemte ukrudtsarter nede uden at bruge store mængder af sprøjtemiddel, til fordel for både miljøet og for bundlinjen.

- I landbruget er der mange forskellige brugsscenarier, hvor man vil kunne bruge den her teknologi, som vi er med til at udvikle. Traditionelt ville man behandle hele marken, men ved hjælp af den her drone og en genkendelse af ukrudtet, kan man altså spare mellem 60 og 95 procent af kemien, fortæller Thomas Nitschke, der er faglig leder og ekspert i præcisionslandbrug ved Teknologisk Institut.

- Perspektiverne i den her case og i præcisionslandbruget i det hele taget er rigtig store. Der er både miljøbesparelser og bundlinjebesparelser, tilføjer han.

Projektet drives i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Syddansk Universitet, Itelligence og Nygaard-AgroConsult.

Brede perspektiver

Og det er altså ikke kun bjørneklo, ukrudtsstrygerdronen kan have i sigte. I samme genre vil den også kunne bruges til tidsler, pastinak og andre ukrudtsarter, som landmanden kæmper med. Derudover er der også en lang række andre brugsscenarier, hvor man kun skal lade sig begrænse af fantasien.

- Vi har afprøvet det her værktøj på bjørneklo, men hele konceptet med at kunne identificere et punkt og gå ind og markere eller lægge et tryk med et droneværktøj, ser vi rigtig mange potentialer i. For eksempel kunne man bruge den til at rengøre vinduer på ottende etage eller solceller på taget af huse, fortæller Mathias Flindt.

Projektet drives i et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Syddansk Universitet, Itelligence og Nygaard-AgroConsult. Arbejdet er støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Foto: Teknologisk Institut.

Få de seneste nyheder fra AgriNews i indbakken

Mest læste | Teknologi

Nyhedsoverblik

SENESTE NYT

42249.jpg
Seges-udviklingschef om grøn EU-bølge: - En mulighed, ikke en trussel
42301.JPG
Hvedeprisen fastholder brud i opadgående retning
42299.JPG
Korrektion på afgrødemarkedet
42267.jpg
Fremstillingsprisen bekymrer hos køerne
42304.jpg
DBC Invest tager tilløb til travle tider i 2021
42253.jpg
Kongres om klima, digitalisering og strategi
42292.jpg
Regeringen spillede ud med 3,8 milliarder til minkavlerne
42289.jpg
Første gang: Kina finder Covid-19 tilfælde på kyllingefabrik
42291.jpg
Amerikansk landbrugsgigant henter forretningsmogul til bestyrelsen
42276.png
Bank: Rapporter om nye udbrud af ASF i Kina

Mest læste i dag

DBC Invest tager tilløb til travle tider i 2021
- En mulighed, ikke en trussel
Udledning skal ned med yderligere 15.000 tons
Der er bred enighed om målet, men ikke midlet
Uddannelse er en del af den grønne omstilling
Ukrainsk eksportpris for hvede i ny rekord
Nu skal miljøministeren i samråd
McDonald’s Danmark får sit første veganske produkt på menuen
- Vi gør klar til at tage hul på næste strategiske fase
- Men der er lang vej endnu

Mest læste 7 dage

Rema 1000 og Schulstad sløjfer hver anden levering med lastbil
Der er bred enighed om målet, men ikke midlet
Maskingrossist opkøbt
Hun skal stå i spidsen for varerne i Danmarks nye lavprissupermarked
Circle K lancerer grønt brændstof til tung transport
BASF skal producere medicinalkasser af genanvendt plast til Covid-19-vaccine
Nykredit har stor succes med grøn maskinfinansiering
Tidligere zoo-direktør bliver formand for Den Danske Naturfond
Vestager afviser EU-forklaring om minkkompensation
Arla Foods vil fordoble onlinesalg af mejeriprodukter