Fremtidens landbrug: Der er bred enighed om målet, men ikke midlet

Hvordan Danmarks landbrug skal se ud i 2030 og hvordan vi når derhen, var det helt store tema på tirsdagens debatpanel, Tænketanken Frej var vært for. | Foto: Colourbox
Hvordan Danmarks landbrug skal se ud i 2030 og hvordan vi når derhen, var det helt store tema på tirsdagens debatpanel, Tænketanken Frej var vært for. | Foto: Colourbox

Tirsdag den 19. januar 2021 var Tænketanken Frej vært for et debatpanel med tonesættende meningsdannere omkring fremtidens landbrug. Selvom der var bred enighed om reduktion af drivhusgasudledning og mere bæredygtig produktion, var debatmedlemmerne ikke er enige om det næste skridt.

Danmark er et landbrugsland. Det har vi altid været og det mener mange, at vi altid vil være. Men kan vi blive ved med at køre tingene som vi har gjort, fordi vi længe har været et af verdens bedste til det?

Den diskussion var omdrejningspunktet på dagens online debatmøde som Tænketanken Frej var moderator for.

Fælles for alle på debatmødet var en klar konsensus om et mere bæredygtigt landbrug og at der skal gøres noget for at nå de omtalte 2030 mål om CO2-reduktion. Den største forskel ligger imidlertid på, hvor de debatterende mener løsningen skal findes.

Færre dyr, flere planter

SF’s fødevareordfører, Carl Valentin, mener, at problematikken er klar. I Danmark er der for stor skævvridning mellem produktionen af afgrøder til konsum og afgrøder til foder. Han pointerer blandt andet, at det kræver syv kg korn til at producere en enkelt kilo oksekød – samtidig med at man bruger 80 procent af landbruget til netop foderproduktion.

Han mener derfor, at man bør sadle om og satse langt mere på planteproduktion, da det både vil reducere kvælstofsudledning og at man nemmere ville kunne brødføde befolkningen.

- En effektiv reduktion af klimabelastning kan kun ske, hvis vores fødevarer bliver meget mere plantebaserede. Husdyrproduktion er ineffektiv og er mere klimabelastende end planteproduktion, siger Carl Valentin og fortsætter:

- Jeg ved godt det Ikke er realistisk, at alle bliver vegetarer eller veganere, men mindre kan også gøre det. Følger man de nye kostråd, er man et godt stykke af vejen. Men det giver kun mening i en verden, hvor vi spiser mindre kød.

Carl Valentin tror på, at en radikal omlægning til mere plantebaseret landbrug og fødevareproduktion, kan blive Danmarks nye ”vindmølleeventyr”. 

I opbakning står Jesper Svensgaard. Han mener også, at der skal tænkes anderledes og at der skal tænkes hurtigt. Ifølge klimaanalytikeren bør mere plantebaseret fokus frem mod 2030 være målet, samtidig med, at man gør planteproduktionen mere frugtbar. 

- Kigger man på nogle af de ting, der kan have størst indvirkning på klimabelastningen, så er to af de største parametre, der er nemmest at ændre på: nedbringe madspild og ændring af madvaner, siger Jesper Svensgaard.

Han pointerer yderligere, at i lyset af afviklingen af minkbranchen, har vi set, at husdyrproduktionen er ekstrem sårbar og at vi bør tænke fremadrettet.

- Vi skal ikke skabe nye markeder for det animalske, men det plantebaserede, og så skal der følges op på det. Det skal man dog ikke se som en afvikling, men en udvikling! 

Fælles inddragelse er nøglen

På den anden side af problemstillingen står formanden i LandboUngdom, Niels Skovgaard. Han tror personligt ikke på revolution i landbruget. Han mener, at kommunikation og samarbejde på tværs er vejen frem. Formanden har tillid til, at vi kan komme i mål med det hele – ikke i morgen, men med små skridt i den rigtige retning.

- Vi har set hvad der sker, når alle lægger sig i skyttegrave - det giver ikke resultater. Det nytter ikke at tale forbi hinanden. Det er nemlig vigtigt at man inddrager dem, der skal eksekvere ændringerne (landmændene, red.) samtidig med at man inddrager politikerne. Det skal give mening, det man laver. Sammen skal man finde en klog og velovervejet løsning. Dét er bæredygtighed, siger Niels Skovsgaard.

Han pointerer samtidig, at man i stedet for at tænke planteproduktion som det endegyldige svar, burde kigge på, hvad man kan gøre helt ned på biologisk plan, for at reducere eksempelvis metan fra køerne, mere end man blot vælger at reducere i mængden af køer.

Netop dialogen og inddragelsen kan Christina Ahlefeldt-Laurvig, Formand for sektionen Større landbrug i L&F, også nikke genkendende til. Hun påpeger, at god dialog og landbruget som fælles projekt er vejen frem. Alle skal udvikle sig sammen.

- Lyt til hinandens faglighed. Vi skal have mindre religiøse udmeldinger om enkelte, fastsatte veje – vores produktion skal være mangfoldigt, siger hun og fortsætter: 

- Vi bør droppe formynderiske tilgange til, hvad der er rigtigt og forkert og i stedet afsætte en forskningsindsats. Gør vi det, når vi frem til 2030 med en højteknologisk fødevareproduktion, der i tråd med godt klima og bæredygtighed.

Efter halvanden times debat takkede debattørerne af. Selvom der ikke var bred enighed om den præcise løsning, gik alle derfra fortsat med løftet om at imødekomme landets klimamål for 2030. 

Få de seneste nyheder fra AgriNews i indbakken

Mest læste | Politik

Nyhedsoverblik

SENESTE NYT

Siden august måned og især hen over de seneste måneder er prisforskellen mellem gammel og ny høst for rapsfrø eskaleret. Således koster gammel høst rapsfrø nu 87 euro mere end ny høst. Til sammenligning lød prisforskellen på kun 10 euro for syv måneder siden.
Stor prisforskel mellem gammel og ny høst af rapsfrø
45025.jpg
Er rapsprisen for høj eller er hvedeprisen for lav?
45023.jpg
Dansk aktiemarked i ny nedtrend
45014.jpg
Ny undersøgelse: Brasilien brødføder cirka 10 procent af verdens befolkning
45010.jpg
Flere danske tilfælde: Fugleinfluenza fundet ved Ringsted og på Bornholm
44975.jpg
Smitten spreder sig: ASF bekræftet i Frankfurt
44969.jpg
Annus horribilis: Ølsalget på britiske pubs er det laveste i et århundrede
44952.jpg
Grønt nyt på hylderne: Irma sælger salat fra vertikalt landbrug
44947.jpg
Tabte 20 millioner på bundlinjen: Alligevel leverer svineproducent kæmpe overskud igen
44914.JPG
Hvedeprisen korrigerer ned

Mest læste i dag

Alligevel leverer svineproducent kæmpe overskud igen
Brasilien brødføder cirka 10 procent af verdens befolkning
Trimning bar frugt i landboforening
ASF bekræftet i Frankfurt
TBS Maskinpower ansætter ny salgschef
Nye ansigter i Danish Agros bestyrelse
Kina slår hårdt ned på falskt frømarked
Kendt brancheprofil bliver fabrikschef på slagteriet i Herning
Hvedeprisen korrigerer ned
Frøfirma i voldsom vækst

Mest læste 7 dage

Rema 1000 havregryn og mel bliver 100 procent dansk
Den spanske regering beordrer alt kvæg på omdiskuteret skib aflivet
Frøfirma i voldsom vækst
Irma sælger salat fra vertikalt landbrug
Alligevel leverer svineproducent kæmpe overskud igen
Nye ansigter i Danish Agros bestyrelse
Kendt brancheprofil bliver fabrikschef på slagteriet i Herning
TBS Maskinpower ansætter ny salgschef
Beyond Meat oplever sænket væksthastighed
Direktør i Dyrenes Beskyttelse er arkitekt for dyrevelfærdens nye paraplyorganisation