Hvedeprisen kan gå mod toppe fra 2012

MATIF-hvede, første position i euro pr. ton

Den ledende europæiske hvedepris på MATIF udviser fortsat stigende styrke i opadgående retning. Derfor fastholder jeg min anbefaling om at være afventende med salg af hvede.
MATIF-hvede, første position i euro pr. ton Den ledende europæiske hvedepris på MATIF udviser fortsat stigende styrke i opadgående retning. Derfor fastholder jeg min anbefaling om at være afventende med salg af hvede.

Den ledende europæiske hvedepris på afgrødebørsen MATIF fastholder de prisstærke takter og tester nu de pristoppe, den ikke har kunnet bryde med hen over de seneste syv år.

Meget tyder på, at det denne gang bliver til et opadgående brud, og det vil i givet fald betyde, at det næste tekniske mål for den ledende europæiske hvedepris vil ligge oppe ved de topniveauer, vi senest så tilbage i 2012.

Efter den prissvækkelse, hvedeprisen oplevede hen over høst, har pilen atter peget op siden august måned. Da høstpresset var på sit højeste, var hvedeprisen på MATIF nede at ramme et lavpunkt ved 175 euro pr. ton. Den dag i dag handler hvedeprisen i omegnen af 212 euro pr. ton.

Det er med andre ord gået kraftigt op for hvedeprisen i Europa hen over de seneste nu godt fire måneder, og opturen ser ud til at skulle fortsætte godt ind i 2021.

Afvent salg af hvede

Med hvedeprisens brud forleden op over det vigtige og psykologiske prisniveau i 200 euro pr. ton ligger næste mål for hvedeprisen på MATIF i opadgående retning nu oppe ved toppe fra 2018 i 220 euro pr. ton.

Bryder hvedeprisen også op over næste top og modstandsniveau ved 220 euro pr. ton, så ligger det næste prismål oppe ved de pristoppe, vi senest så tilbage i 2012 i området omkring 280 euro pr. ton.

Dermed har hvedeprisen på MATIF stadig et stort stigningspotentiale, og jeg fastholder derfor min anbefaling om, at du som hvedeproducent forholder dig afventende med salg. Det er naturligvis altid fornuftigt at sprede sit salg af hvede ud på flere prisniveauer, men med det momentum, hvedeprisen for tiden viser i opadgående retning, bør du som planteavler ikke sælge for meget.

Ikke sandsynligt

I nedadgående retning er der i første omgang støtte for de seneste tre måneders optrend ved en bund i 202 euro pr. ton. Skulle hvedeprisen bryde under støtte og bund i 202 euro pr. ton, så vil målet herefter ligge nede ved bunde fra juni og august måned ved 175 euro pr. ton.

Det virker dog ikke specielt sandsynligt, at hvedeprisen skal tilbage mod 175 euro. Således udviser de tekniske indikatorer kraftigt stigende styrke i opadgående retning, hvilket indikerer, at sandsynligheden for yderligere prisstigninger er langt større, end sandsynligheden for at hvedeprisen skal ned fra aktuelt niveau.

MATIF Hvede, 1st pos.

Aktuel pris: 211,25 EUR/mt

Anbefaling

Hvedeprisen på MATIF er i optrend og har i første omgang mål oppe ved 220 euro. Bryder hvedeprisen også op over 220 euro, ligger næste mål oppe ved toppe fra 2012 i 280 euro. Brud under 202 euro vil være første svaghedstegn og vil derfor frembringe første salgssignal. Der er dog ikke tegn til nedtur lige foreløbigt, og derfor fastholder jeg min anbefaling om at afvente salg af hvede.

Analyse

Modstand: 220 €

Støtte: 202 €

Trend kort: Op

Trend lang: Hen

Lyt også til den nyeste markedspodcast med Peter Arendt og Jacob Lund-Larsen

Disclaimer:
Handel med futures er forbundet med en stor risiko for tab. Vær derfor opmærksom på, om futures er egnet for dig og din finansielle situation, inden du handler.

Få de seneste nyheder fra AgriNews i indbakken

Mest læste | Marked

Nyhedsoverblik

SENESTE NYT

42249.jpg
Seges-udviklingschef om grøn EU-bølge: - En mulighed, ikke en trussel
42301.JPG
Hvedeprisen fastholder brud i opadgående retning
42299.JPG
Korrektion på afgrødemarkedet
42267.jpg
Fremstillingsprisen bekymrer hos køerne
42304.jpg
DBC Invest tager tilløb til travle tider i 2021
42253.jpg
Kongres om klima, digitalisering og strategi
42292.jpg
Regeringen spillede ud med 3,8 milliarder til minkavlerne
42289.jpg
Første gang: Kina finder Covid-19 tilfælde på kyllingefabrik
42291.jpg
Amerikansk landbrugsgigant henter forretningsmogul til bestyrelsen
42276.png
Bank: Rapporter om nye udbrud af ASF i Kina

Mest læste i dag

DBC Invest tager tilløb til travle tider i 2021
- En mulighed, ikke en trussel
Udledning skal ned med yderligere 15.000 tons
Der er bred enighed om målet, men ikke midlet
Uddannelse er en del af den grønne omstilling
Regeringen spillede ud med 3,8 milliarder til minkavlerne
Nyt dansk projekt skal skabe grøn ammoniak
Nykredit har stor succes med grøn maskinfinansiering
Nu skal miljøministeren i samråd
- Vi gør klar til at tage hul på næste strategiske fase

Mest læste 7 dage

Rema 1000 og Schulstad sløjfer hver anden levering med lastbil
Der er bred enighed om målet, men ikke midlet
Maskingrossist opkøbt
Hun skal stå i spidsen for varerne i Danmarks nye lavprissupermarked
Circle K lancerer grønt brændstof til tung transport
BASF skal producere medicinalkasser af genanvendt plast til Covid-19-vaccine
Nykredit har stor succes med grøn maskinfinansiering
Tidligere zoo-direktør bliver formand for Den Danske Naturfond
Vestager afviser EU-forklaring om minkkompensation
Arla Foods vil fordoble onlinesalg af mejeriprodukter